Velkommen til Smag & Velbehag - Det handler om forkælelse, fra inderst til yderst.
Hej og hjertelig velkommen til mit lille hjørne af verden, hvor jeg med glæde deler historien bag Smag & Velbehag!
Mit navn er Biddy Winther, og jeg bærer stolt titlen som både designer og skaber af "PAUSER". Hver enkelt af mine produkter bliver født med kærlighed lige her på Fyn, hvor jeg finder inspiration i alt hvad der rør sig omkring mig.
Historien bag kornvarmepuderne:
Min rejse med kornvarmepuder startede som en gave til min farmor tilbage i 90'erne. Efter hendes genoptræningsforløb på et rygcenter, bad hun mig om at sy en kornvarmepude til hende. Den bragte hende kærlighed og velvære til både ryg og sjæl. Det blev begyndelsen på en mindre produktion af både værtindegaver, venindegaver mm. Siden hen med genbestillinger, fordi de enten blev slidt op eller, at nogen ønskede at dele glæden videre til en der skulle forkæles. Det er altid glædeligt med bestillinger og særligt genbestillinger, da det er ensbetydende med at de virkelig bliver brugt.
Jeg har selv været igennem et langt stressforløb i 2021-2022 og måtte skifte karriere som sælger i blomsterbranchen. Og derved endte mit hobbyprojekt med at blive til starten på en ny virksomhed. Dengang "kornvarmer.dk" nu er det et brand under "designs af Biddy Winther"
Jeg kalder dem for PAUSER:
Som en selvudnævnt frossenpind har jeg selv altid haft stor glæde af mine kornvarmepuder, ikke bare til smertelindring, men også til at holde varmen på kolde vinterdage. Denne personlige erfaring har været min drivkraft til at udvide sortimentet med kornvarmefutter, tyngdepuder, yogapuder og kornvarmebamser til børn og barnlige sjæle. Hvert enkelt produkt er skabt med en omhyggelig balance mellem funktionalitet og ren luksus, så du kan nyde øjeblikke af ren velvære.
Samlet set er de alle meget PAUSE relaterede. Det endte derfor med at de i daglig tale kaldes "PAUSER" Om det er tyngden, fra dem eller varmen, der fordeler sig i kroppen, så kan det ikke undgås, at man næsten med øjeblikkelighed finder et bedre velbefindende.
Butikken og Webshoppen:
Smag & Velbehag er mere end bare en butik for mig - det er mit hjertebarn, hvor jeg ønsker at dele mine passioner med verden. Her finder du alt fra luksuriøse gavekurve, der er perfekte til enhver lejlighed, til håndlavede chokoladekreationer, nøje udvalgte vine og øl, samt økologiske delikatesser uden at gå på kompromis med smagen. Vores sortiment inkluderer også gourmetprodukter, der bringer ekstra glæde til hverdagen.
Den røde tråd:
Det der startede med at være en virksomhed, blot med mine designs og kreative værker, udviklede sig med tiden. Det handler jo om forkælelse. Og man behøver ikke tænke længe over forkælelse af sig selv eller andre, før man tænker på noget at spise, eller drikke. Og her er kun det bedste godt nok. I webshoppen, findes en masse lækkerier og inspiration. Og besøger du butikken i Overgade, så er der rig mulighed for at få smagsprøver på en hel masse. Og oven i det en kærlig og venlig betjening.